
UDSTILLING - WALKING LANDSCAPES SKAGEN
Fernisering på 2. Salen
ENTRÉ FRI ENTRÉ | |
Løssalg | Free,- |
Medl. Kappelborgs Venner | Free,- |
Medl. Skagen Bio | Free,- |
Free,- | |
Unge < 25 år25> | Free,- |
Skagen Musik og Teater Forening25> | Free,- |
Skagens Venner25> | Free,- |
Skagen Vinterbaderfestival | Free,- |
Free,- |
OM
INVITATION // WALKING LANDSCAPES UDSTILLING Det er med stor glæde, at vi kan invitere dig til fernisering af udstillingen Walking Landscapes Skagen. Udstillingen dokumenterer 10 kunstners oplevelse af Skagens unikke natur i mødet med kunst. Ferniseringen finder sted lørdag d. 27. august kl. 13-16 Med udstillingen Walking Landscapes Skagen kan du få inspiration fra 10 kunstnere til at opleve landskaberne omkring Skagen med nye øjne og åbne sanser. Hver kunstner har hver vandret i 12 timer og har undervejs filmet sine kunstneriske interaktioner med omgivelserne. Gennem videoer, rutekort, materialer og DIY-guides fortolker kunstnerne landskaberne og tager os med på opdagelse. Udstillingen finder sted på Kulturhus Kappelborg fra d. 27. august til 16. september. Til ferniseringen d. 27. august inviterer vi også dig til: Foyerkoncert på Kappelborg med Søren Krogh og Janus Bechmann kl. 14 Koncerten er en musik rejse til et helt specielt land - Havtornsland. I februar 2022 udkom Søren Kroghs nye album Havtornland, som kredser om hans fascination af naturen i Vendsyssel. Kom og mærk fascinationen af naturen til en helt unik foyerkoncert med Søren Krogh og Janus Bechmann. Hvis du deltager i fernisering får du en gratis plads til koncerten. Om Walking Landscapes Udstillingen er baseret på det kunstneriske vandringsprojekt Walking Landscapes. I løbet af 140 dage foretog 140 kunstnere 140 vandringer à 12 timer gennem vidt forskellige landskaber i de 12 deltagende kommuner. Og publikum var inviteret til at følge med i landskabet eller på live-stream. Alle kunstnere har en særlig relation og kendskab til det landskab, de vandrede i. Med dette kendskab i rygsækken tog de os med til gemte og glemte steder på en rejse ind i landskabernes natur, myter, stemninger, fænomener og hemmeligheder. De udforskede stederne ud fra hver deres kunstneriske disciplin – performance, billedkunst, dans, fortælling, arkitektur, film, musik, etc. – og brugte omgivelserne som ramme og indhold for de kunstneriske aktioner, de skabte undervejs. Under hele udstillingsperioden vil der være kunstneriske tiltag til børn og unge fra Julie Schmidt Andreasen og Ellen Kilsgaard. Arkitekt Gustav Fabricius og naturvejleder Villy K. Hansen vil danne rammen for Naturkraft i form af vandring og talk i biografen. Book billet på kappelborgskagen.dk. Vi glæder os til at se dig Walking Landscapes udstillingen på Kulturhus Kappelborg. Walking Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 12 kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Hovedpartneren i Skagen er Kulturhus Kappelborg.
Ingen
Ingen