Biblioteket byder på masser af læseoplevelser, mulighed for fællesskab, hyggestunder med dine børn, fred og ro til fordybelse, tankevækkende foredrag, et sted at mødes eller skrive opgave og meget mere. 

På biblioteket finder du et stort udvalg af bøger, film, spil, magasiner og aviser - for både børn og voksne.

 

Åbningstider

*Biblioteket i Skagen er åbent mandag til torsdag kl. 8-21 og fredag til søndag kl. 8-18.

Når personalet ikke er til stede kan du i ovenstående tidsrum lukke dig ind med dit lånerkort (sygesikringsbevis) og din personlige kode.

Du kan møde personalet:

  • Mandag kl. 10-17
  • Tirsdag kl. 10-17
  • Torsdag kl. 10-17
  • Fredag kl. 10-14
  • Lørdag kl. 10-13

*Hold dig opdateret om eventuelle ændrede åbningstider her.

 

Find rundt i biblioteket

Biblioteket strækker sig over to etager. 

På bibliotekets grundetage finder du dagens aviser og tidsskrifter, samt krimi og vores samling med lokallitteratur. På denne etage finder du også vores personale, som står klar til at hjælpe og give inspiration til din næste læseoplevelse. Det er også her lydbøger og bøger med stor skrift står.

På førstesalen finder du blandt andet romaner, biografier, faglitteratur og håndbøger. På denne etage finder du også vores rum til unge.

Der er adgang til bibliotekets grundetage med lift, og til bibliotekets førstesal med elevator.

 

Biblioteket er også for børn

Vi elsker at få besøg af børn og deres voksne. Børnebiblioteket finder I på grundetagen, hvor der både er plads til leg og hyggelige læsestunder.

Der er selvfølgelig børnebøger, spil og film, men I kan også gå i krig med vores kreavogn (som står fremme i betjent åbningstid), hvor I finder alt fra farvelægningsark til sjove kreaudfordringer, som I kan lave ved kreabordene.

I er velkomne til at spise madpakken ved et af bordene, og trænger I til frisk luft, er der en dejlig legplads lige uden for døren, samt en fed skaterbane for de større børn.

Pusleplads og toiletter finder I i kælderen under biblioteket.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, så kontakt os gerne. Enten via e-mail bibl@frederikshavn.dk eller på 9845 9200 i den betjente åbningstid.

 

Følg med

Hold dig opdateret på, hvad der sker på dit bibliotek: