
NATURKRAFT
EN SAMTALE OM NATUR OG KULTUR - OG ALT DET DER GROR
ENTRÉ FRI ENTRÉ | |
Løssalg | Free,- |
Medl. Kappelborgs Venner | Free,- |
Medl. Skagen Bio | Free,- |
Free,- | |
Unge < 25 år25> | Free,- |
Skagen Musik og Teater Forening25> | Free,- |
Skagens Venner25> | Free,- |
Skagen Vinterbaderfestival | Free,- |
Free,- |
OM
Naturkraft!
Vi tillægger naturen de værdier vi selv kan drage nytte af, men er vi blevet blinde for naturens egen dynamik, fordi vi fokuserer på det, vi vil med "natur" i stedet for at give den plads og ro til at være sig selv.
Mød arkitekt og forfatter Gustav Fabricius og naturvejleder Villy K. Hansen til en snak med overskriften "Naturkraft", når de taler om natur og kultur og vores forhold til det, der gror!
De to, Gustav fra byen og stenbroen og Villy som altid har været ude og i naturen, har ikke samme indgangsvinkel til natur, men de har den samme interesse, både for natur, historie og lys, derfor har de sat hinanden stævne til snak om natursyn.
Hvad er det for en tid vi naturmæssigt befinder os i, og hvordan formes den natur, vi alle har lyst til at være i og opfordres til at bruge. Hvad er det naturen fortæller os, og med hvilket perspektiv ser vi på den?
Disse spørgsmål og mange andre stiller de hinanden i biografen på kulturhus Kappelborg til en times samtale som optakt til en ny naturvandring, hvor publikum inviteres til at deltage for sammen at opleve og stille spørgsmål til en bybo og et naturmenneske midt i den natur vi alle taler om.
Arrangement ligger i forlængelse af en vandring Gustav Fabricius og Villy K. Hansen foretog sidste sensommer under kunstprojektet Walking Landscapes, der kan opleves på Kappelborg mellem den 27. august og 16. september 2022.
Om værterne;
Gustav Fabricius er arkitekt og forfatter og beskæftiger sig professionelt med vores kultur og kulturarv i sit arbejde. Han eksperimenterer med konstruktioner der udstiller dagslys, som var lyset kunsten selv og spørger ind til meningen med den materielkultur, vi lægger ned over vores enestående natur. Gustav er fra København, og har siden han var barn opholdt sig i Skagen og den omliggende natur, så ofte det har været muligt.
Villy K. Hansen er naturvejleder og har arbejdet med natur i mere end 35 år bl.a. som skovarbejder og klitfoged, før det blev til naturformidling.
Summen af de forskellige vinkler på at arbejde i naturen har betydet at en uendelig mængde af emner, som f.eks. natur og kulturhistorie, dannelsen af Skagen Odde, de mennesker som igennem årtusinder har beboet odden, samt betydning af sandflugt og naturens diversitet, har fyldt det meste af både fritid og et arbejdsliv.
Fredag den 9 september kl. 16:30 til ca. 17:30
Biografen på kulturhus Kappelborg til en times samtale om om natur og kultur og vores forhold til det der gror!
Fri entre – tilmelding nødvendig.
Mødested: Kulturhus Kappelborg - biografen
Benyt billetknap øverst på denne side.
Ingen
Ingen