
IDA NIELSEN & the Funkbots
En sprudlende kvinde og den ondeste funk-bas ...
ENTRÉ FRI ENTRÉ | |
Løssalg | 180,- |
Medl. Kappelborgs Venner | 100,- |
Medl. Skagen Bio | 100,- |
Free,- | |
Unge < 25 år25> | 50,- |
Skagen Musik og Teater Forening25> | Free,- |
Skagens Venner25> | Free,- |
Skagen Vinterbaderfestival | Free,- |
Free,- |
OM
Mød en af de bedste funk-bassister i verden på Kappelborg!
Fantastiske Ida Nielsen var bassist for legendariske PRINCE i seks år, men turnerer nu i hele verden med sit helt eget show, hvor hun lægger publikum ned med sin bas, sin power og sit skarpslebne funkband. I foråret 2020 kan du opleve hende på Kappelborg!
Ida Nielsen holdt den funky bund for den legendariske kunstner PRINCE fra 2010 indtil dennes tragiske død i april 2016. - Kort efter den første jamsession, kom hun med i PRINCE-bandet “the New Power Generation”og i 2013 blev hun også en del af power kvartetten “Prince & 3rdeyegirl” og som medlem af 3rdeyegirl og NPG har hun turneret i hele verden, indspillet albums og optrådt i en lang række tv-shows.
Ida Nielsen vendte efter vennen og læremesterens død hjem til Danmark i sommeren 2016 og tog fat på sin egen karriere, sin egen musik. Hun samlede et fantastisk band og drog på landevejen, og har siden spillet 6 koncertturnéer her i landet, samt turnéret i det meste af verden. Både Kina, resten af Asien, Europa, USA og bl.a. Zanzibar har haft besøg. Og hun har udgivet 2 cd’er. ”Turnitup” fra 2017 og “Time 2 stop worrying” fra 2019.
Hun har støt og roligt bygget et stort publikum, som elsker denne charmerende, sprudlende kvinde, der spiller den ondeste funk-bas. Det er ikke for meget sagt, at hun her tilhører den absolutte verdenselite. Læg hertil et band, som mestrer funkmusikken på allerhøjeste niveau.
Musikken beskrives bedst som et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er et hårdtslående høj-energi funk-show med solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med både attitude og sjæl – og selvfølgelig masser af bas!
Kan man lide Prince, kan man også lide Idas musik.
Lyt selv her ...
Alternativt kan billettelefonen T: 7020 2096 kontaktes eller personlig henvendelse kan ske på Skagen Turistbureau. Skagens Bibliotek kan være behjælpelig med online-bestilling ved personlig henvendelse.
Vis din koncertbillet på
Jakobs Café & Bar,
og få - 10% på regningen!
Gælder kun ved køb af mad på dagen for koncerten.
Billetten skal fremvises ved ankomst.
Kulturhus Kappelborg