
FROKOSTJAZZ / VERONIKA RUD
m. lækker jazz og frokostplatte fra Iscaféen Skagen
| ENTRÉ FRI ENTRÉ | |
| Løssalg | 395,- |
| Medl. Kappelborgs Venner | 325,- |
| Medl. Skagen Bio | 325,- |
| Free,- | |
| Unge < 25 år25> | 325,- |
| Skagen Musik og Teater Forening25> | Free,- |
| Skagens Venner25> | Free,- |
| Skagen Vinterbaderfestival | Free,- |
| Nyhedsbrevslæsere Maskinhallen | 325,- |
OM
Kappelborg præsenterer en ny jazzstjerne i forbindelse med Vinterjazz 2026 og vores populære Frokostjazz. Veronika Rud er en dansk sanger og komponist, der bevæger sig i grænselandet mellem jazz, americana og neosoul.
Hendes musik tager udgangspunkt i et akustisk jazzsetup, men rummer en fortællende og jordnær tone, der trækker tråde til folk- og popverdenen. De stærke melodier udspringer af et personligt univers, hvor sprogets små finurligheder bruges til at male levende billeder. Her dvæler hun ved hverdagens scener og forhåbentligt genkendelige følelser – det søde, det sære og det skrøbelige indre liv.
Musikken inviterer lytteren med på en rejse, der søger at røre og forbinde mennesker på tværs af baggrunde og præferencer. Uanset genre er Veronikas mål at skabe ærlige og nærværende musikalske rum, hvor tekst, stemme og sammenspil får lov at ånde og bevæge sig frit.
I november sidste år markerede hun sig stærkt på den danske jazzscene, da hun debuterede med EP’en ‘Mens jeg venter’. Udgivelsen strøg direkte i rotation på DR P8 Jazz, og siden er tingene gået stærkt: Veronika Rud har modtaget Roagerprisen, været nomineret til en Danish Music Award Jazz, deltaget i Jazzkonkurrencen, og hendes musik har fået bred opmærksomhed i radioen. Nu følger hun op med den nye EP ‘Nothing’, som hun til vinter tager med på turné rundt i landet sammen med sit band.
Billetten er inkl. frokostbuffet fra Iscaféen i Skagen. Frokostbuffetten serveres ved ankomst, og koncerten starter kl. 14.00.
Veronika Rud Rasmussen
Svend Winther
Elias Hänninen Pedersen
Jakob Franch Marker
Benyt billetknap øverst på denne side. Alternativt kan billetter købes ved personlig henvendelse hos Toppen Af Danmark
Alle billetter er ikke-nummererede, MEN publikum anvises plads ved ankomst.
Er I en gruppe på 12 personer eller mere, som ønsker at sidde sammen, men har ikke købt billetter på samme ordrenummer, så send en mail til info@kappelborgskagen.dk eller på T: 9845 8500 senest tirsdag før koncerten, så sørger vi for, at I kommer til at sidde sammen eller ved tilstødende borde.
Kulturhus Kappelborg