German
English
Kappelborg Kappelborg
  • Om os
    • Kappelborg
      • Udvalgte projekter
      • Gavekort
    • Om billetbestilling
    • Kappelborgs Venner
    • Biograf
    • Musikskole
    • Bibliotek
    • Foreninger
    • Kontakt
    • DET SKER
  • Det sker
  • Int. Opera Masterclass
  • Kammermusikfestival
  • Flydende Landskaber
  • Sponsorer
  • Udstillingssalen
  • Om os
    • Kappelborg
      • Udvalgte projekter
      • Gavekort
    • Om billetbestilling
    • Kappelborgs Venner
    • Biograf
    • Musikskole
    • Bibliotek
    • Foreninger
    • Kontakt
    • DET SKER
  • Det sker
  • Int. Opera Masterclass
  • Kammermusikfestival
  • Flydende Landskaber
  • Sponsorer
  • Udstillingssalen

BOLERO - EXTENDED


SKAGEN KAMMERMUSIK FESTIVAL 2022
onsdag d. 19. oktober 2022 kl. 19:30
ingen Skagen Sportscenter
Køb billet
ENTRÉ FRI ENTRÉ
Løssalg 180,-
Medl. Kappelborgs Venner 110,-
Medl. Skagen Bio Free,-
Free,-
Unge < 25 år 50,-
Skagen Musik og Teater Forening 110,-
Skagens Venner Free,-
Skagen Vinterbaderfestival Free,-
Free,-
GODT AT VIDE
Dørene åbner kl. 19.00
Varighed: 60 min
Pladser: Ingen

OM

Glæd dig til en storslået danseoplevelse, når Palle Granhøj i samarbejde med Seiko Dance Company gæster Skagen Kammermusik Festival d. 19/10 og opfører Bolero - EXTENDED. 

 

Maurice Ravels Bolero bliver efter sigende spillet i sin fulde længde et sted i verden hvert eneste kvarter døgnet rundt. Og da værket varer 17 minutter – så sidder der et orkester et eller andet sted på kloden og spiller det netop nu. Nu har publikum mulighed for at opleve klassikeren i en unik og forlænget version på  Skagen Sportscenter, for den prisvindende koreograf Palle Granhøj har taget mesterværket under kærlig behandling og i samarbejde med Seiko Dance Company skabt én times danseforestilling, Bolero - EXTENDED. Forestillingen er allerede er inviteret til flere forskellige internationale festivaler.  Værket bliver opført i tre dele uden pauser, og på scenen kan man opleve 17 udøvende kunstnere – ni dansere og otte cellister, der i samspil med hinanden vækker Bolero til live, og med dansen i centrum løfter det til nye højder.

 

Vakte opstandelse blandt publikum

 

I dag ser vi Ravels Bolero som et genialt mesterværk, men helt anderledes var det, da Bolero første gang blev præsenteret for publikum for små 100 år siden. Ved den allerførste opførelse i 1928 vakte Bolero en del opstandelse og værket blev af mange opfattet som moderne og uanstændigt. De mange gentagelser virkede provokerende og gav erotiske associationer, som var grænseoverskridende at overvære i en koncertsal. Der går en historie om, at en kvinde rejste sig op efter musikken og udbrød: "Det her er jo fuldstændig vanvittigt!" Og hvor Ravel så efterfølgende rejste sig og sagde: "Den dame har fuldstændig ret!"

 

Spansk danserytme

 

Bolero er egentlig en spansk danserytme og i Ravels stykke er det ikke kun rytmen, der er spansk. Også de to melodier, der snor sig gennem musikken er i stil med musikken fra det eksotiske Andalusien. Hovedtemaet bliver gentaget 18 gange, hvilket datidens psykologer i øvrigt mente, var et bevis på at Ravel led af Alzheimer's da han skrev Bolero. I næsten hele stykket består baslinien udelukkende af to toner. Og under hele forløbet fører lilletrommen an i en gentagen bolerorytme, der virker som en æggende og farlig understrøm. Imens stiger orkestrets volumen fra det helt spæde til et svulmende, eksplosivt udbrud, der ved slutningen bringer udviklingen op på et helt uventet plan.  Der venter også en helt særlig finale for publikum i Palle Granhøjs forlængede version af Bolero. Glæd dig til en helt særlig oplevelse.

 

 

 

BOLERO-EXTENDED

 

⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ “En medrivende forestilling der efterlader publikum i en euforisk stemning . . .” – Michael Søby, Cphculture .  ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ “Genial opfindsom og betagende smuk ekspansion af Maurice Ravels mesterværk ”Boléro.” “Granhøj Dans BOLERO – EXTENDED  er sublim kunst “ –  Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende .

 

SKAGEN KAMMERMUSIKFESTIVAL 2022

 

Glæd jer til efterårsferien, hvor vi igen præsenterer Skagen Kammermusik-festival. Med solistnavne som Maja Bogdanovic, Daniel Rowland, Anna Egholm, Pau Codina Masferrer, Dana Zemtsov, Sanna Ripatti, Martin Qvist Hansen og Kappelborgs "Artist in Residence" Carsten Dahl, er der endnu en gang lagt op til kammermusik i verdensklasse.  Festivalen, der løber af stablen fra 20. - 23. oktober, rummer foruden Masterclass for udvalgte nordjyske talenter indenfor genren, ikke mindre end 4 koncerter - samt årets åbning, musik- og danseforestillingen "Bolero- Extended". Programmet lægger op til 4 dage med plads til musikalsk skabelse og inspiration for såvel elever, solister og publikum, og vi glæder os til at byde jer alle velkommen! Festivalen er arrangeret af kulturhus Kappelborg i tæt samarbejde med kunstnerisk leder Ana Feitosa. Læs mere om Skagen Kammermusik Festival 2022 og se det fulde program HER

 


Samarbejdspartnere: Koncertrejsen.dk Skagen Harbour Hotel Toppen af Danmark  Skagens Kunstmuseer  Skagen Kirke

 

U0Ob6pJSFaM
LINE UP
BILLETSALG
Ingen

OBS 

Forestillingen afholdes i Skagen Sportscenter, Drachmannsvej 32, 9990 Skagen. 

ARRANGØR
Kulturhus Kappelborg


<> Back to Kappelborg

Nyhedsbrev


GAVEKORT

Giv et gavekort til gode oplevelser i godt selskab …

Køb her

KAPPELBORGS VENNER

Bliv en del af et stærkt fællesskab ...

Læs mere

Billede af projektet "Mellem himmel og hav"

Projekt ved Kappelborg: Mellem himmel og hav

Det er ønsket at skabe et nyt levende byrum i Skagen på Skolemarken ved Kulturhus Kappelborg. Projektet er udformet af den internationale anerkendte danske kunstner Jeppe Hein.

Se præsentationen af projekt her

Kontakt

KULTURHUS KAPPELBORG
Skolevej 5
9990  Skagen
Tlf: 98 45 57 80

Se anmeldelser
Tilgængelighedserklæring
Cookiedeklaration

Statens Kunstfond

Find os

#kappelborgskagen

×Close