
ANNE-CATHRINE RIEBNITZSKY SMARAGDSLIBEREN
Forfatterforedrag ved Anne-Cathrine Riebnitzsky
ENTRÉ FRI ENTRÉ | |
Løssalg | 100,- |
Medl. Kappelborgs Venner | Free,- |
Medl. Skagen Bio | Free,- |
Free,- | |
Unge < 25 år25> | Free,- |
Skagen Musik og Teater Forening25> | Free,- |
Skagens Venner25> | Free,- |
Skagen Vinterbaderfestival | Free,- |
Free,- |
OM
Forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om sin roman "Smaragdsliberen" (2018), der har fået flotte anmeldelser af blandt andet Information, der skriver: "Smuk roman om vores forhold til døden, om tro og skønhed".
Udover sit forfatterskab er Anne-Cathrine Riebnitzsky specielt kendt som kvinden med fokus på undertrykte kvinder i den krigshærgede Helmand-provins, hvor hun har gjort et fantastisk arbejde for den demokratiske udvikling. Anne-Cathrine har i den forbindelse modtaget Anders Lassen legatet af Kronprins Frederik i 2010.
Siden Anne-Cathrine debuterede som forfatter i 2010 med biografien ”Kvindernes krig”, har hun modtaget adskillige priser og nomineringer for sit forfatterskab. Hun er bl.a. blevet nomineret til Weekend Avisens Litteraturpris for ”Kvindernes krig”, vandt i 2013 Politikens romankonkurrence med "Forbandede yngel". Derudover blev "Den stjålne vej" nomineret til DR Romanprisen i 2013. I forfatterskabet belyser Anne-Cathrine bl.a. sine mange oplevelser i forbindelse med sine udsendelser – herunder voldtægt af drenge i Afghanistan, hvad der kan få et menneske til at sprænge sig selv i luften og om kvinderne har en chance i Afghanistan.
Efter sin uddannelse fra Forfatterskolen i 1998 fortsatte Anne-Cathrine direkte i hæren. Her uddannede hun sig som sprogofficer, hvorefter hun bl.a. arbejdede på ambassaden i Moskva. I 2007 blev hun udsendt til Afghanistan som soldat og efterfølgende som rådgiver for Udenrigsministeriet.
Anne-Cathrine er en populær foredragsholder, som får fantastiske tilbagemeldinger.
Smaragdsliberen handler om, den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam. Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet.
Smaragdsliberen er en poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed.
Ingen
Skagens Bibliotek