Biblioteket byder på masser af læseoplevelser, mulighed for fællesskab, hyggestunder med dine børn, fred og ro til fordybelse, tankevækkende foredrag, et sted at mødes eller skrive opgave og meget mere. 

På biblioteket finder du et stort udvalg af bøger, musik, film, spil, magasiner og aviser - for både børn og voksne.

 

Åbningstider

*Biblioteket i Skagen er åbent mandag til torsdag kl. 8-21 og fredag til søndag kl. 8-18.

Når personalet ikke er til stede kan du i ovenstående tidsrum lukke dig ind med dit lånerkort (sygesikringsbevis) og din personlige kode.

Du kan møde personalet:

  • Mandag kl. 10-17
  • Tirsdag kl. 10-17
  • Torsdag kl. 10-17
  • Fredag kl. 10-14
  • Lørdag kl. 10-13

*Hold dig opdateret om eventuelle ændrede åbningstider her.

 

Find rundt i biblioteket

Biblioteket strækker sig over to etager. Nederst er der ekspedition, udlån og aflevering. Her finder du også dagens aviser og tidsskrifter, samt krimier, spændingsbøger og litteratur om Skagen. Det er også her lydbøger og bøger med stor skrift står.

Børnebiblioteket med et hav af bøger, spil, film, musik, læsehuler og legesager finder du også på nederste etage.

På øverste etage finder du romaner, fagbøger, film, musik, biografier og håndbøger for voksne.

 

Biblioteket er også for børn

For mange børnefamilier er et besøg hos os et pusterum i en travl hverdag, og vi elsker at få besøg af børn og deres voksne. Ud over børnebøger, spil og film, er der mulighed for hygge, leg og fordybelse - både for babyer, tumlinge, større børn og unge.

I børnebiblioteket er der højt til loftet, prinsessestolen indbyder til en hyggelig læsestund, og der er legetøj, så alle kan være med.

Medbragt mad kan nydes ved at af bordene, og trænger I til frisk luft, er der en super legplads lige uden for døren, samt en fed skaterbane for de større børn.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, så kontakt os gerne. Enten via e-mail bibl@frederikshavn.dk eller på 9845 9200 i den betjente åbningstid.

 

Følg med

Hold dig opdateret på, hvad der sker på dit bibliotek: