Metropolis Landskab er et landsdækkende kunst- og kulturprojekt, der bringer kunst og natur sammen om at skabe værdifulde oplevelser og ny indsigt i de landskaber, der omgiver os. Gennem tre år vil landskaberne blive fortolket og formidlet af flere hundrede kunstnere fra performance, billedkunst, musik, arkitektur, aktivisme, dans, filmkunst og litteratur.

I  2021, 2022, 2023 vil skagboer og gæster i Skagen samt 10 andre kommuner opleve landskaber over hele landet gennem unikke og tilpassede kunst- og naturoplevelser. Kunsten vil vise nye veje ind i naturen, ligesom naturen vil vise nye veje ind i kunsten.

Kulturhus Kappelborg er igen med på danmarksrejsen, når Metropolis Landskab gæster Skagen i 2022 med anden etape af projektet.

 

Walking Landscapes i Skagen var første del af Metropolis Landskab og fandt sted i 2021.  10 kunstnere vandrede kyster og veje tyndt i 12 timer og livestreamede det imens.

Walking Landscapes kunst-og-natur-møder lever nu videre i en udstilling på Kulturhus Kappelborg. Her kan kunstnervandringerne genopleves i video, fotos, tekst og ruter og måske inspirere dig til at tage ud på din egen vandretur og opleve Skagens unikke landskab med nye øjne.

Udstillingen kan opleves fra d. 27. august-16. september, og kunstnere inviterer løbende til skræddersyede sanselige oplevelser i perioden.

Vær med til fernisering af udstillingen lørdag d. 27. august kl. 13-16.

Til ferniseringen inviteres du også med til foyerkoncert med Søren Krogh og Janus Bechmann kl. 14, som spiller numre fra deres aktuelle album "Havtornsland", som udkom i februar 2022.

 

Talking Landscapes er anden del af Metropolis Landskab og finder sted i Skagen fra d. 2.-3. september 2022. Talking Landscapes er et omrejsende kunstbaseret folkemøde, som undersøger vores forhold til hinanden og de landskaber og den natur, vi befinder os igennem iscenesatte samtaler.

Samtalerne fokuserer på, hvordan vi hver dag skaber vores virkelighed gennem de ord, vi ytrer og de samtaler, vi har. Med placering i Skagens landskab vil samtalerne åbne os for nye måde at forholde os til vores omgivelser på.

Samtalerne guides af kunstnere og alle er lige, når vi undersøger, hvordan vi ser det landskab, som vi er i.

 

Alle arrangementer er GRATIS, dog skal der hentes billet via www.kappelborgskagen.dk. Der er begrænset antal billetter til arrangementerne. 

 

 Metropolis Landskab organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 11 kommuner med støtte fra Nordea-fonden og Frederikshavn Kommune. Hovedpartneren i Skagen er Kulturhus Kappelborg og Frederikshavn Kommune.