"Konferencer er for kedelige,
og inddrager ikke deltagerne nok"

Resultat fra undersøgelse lavet af analysebureauet Userneeds (2011)

Det gør vi noget ved!

- For som i resten af byen er der på Kappelborg højt til himlen og plads til de skæve idéer og pudsige indfald. Hos os bidrager vi gerne med skræddersyede løsninger og kulturelle vinkler til, hvordan jeres møde eller konference bliver en ganske særlig og positiv oplevelse for deltagerne.

Her tilbydes ingen standardløsninger, men vi ved af erfaring, at såvel de fysiske rammer som Skagens natur kombineret med vort samarbejde med byens øvrige kulturudbydere, vil være med til at styrke jeres møde / konference - og dermed også styrke deltagernes input.

Vi foreslår, at I inddrager naturen og kulturen i Skagen i jeres konference - enten som en pause, som en afslutning eller som en integreret del af mødet eller konferencen. Måske skal deltagerne forkæles med en særlig intimkoncert eller et helt særligt foredrag efter en lang dag i arbejdstøjet?
Vi hjælper jer gerne til en samlet kulturpakke, som giver jeres møde eller konference den særlige vinkel, der giver deltagerne vind i håret eller blot et frisk pust oven på en indholdsrig dag.

Kappelborg rummer både det mindre møde og konferencen med op til ca. 100 pers. Vi kan tilbyde gruppelokaler og stillerum, når samarbejdet og fordybelsen er vigtige veje til målet, og vores centrale beliggenhed opfordrer til walk'n talk i de små gader, langs havnefronten eller strandkanten.

Når maven rumler, kan I se frem til en lækker frokost med sæsonens råvarer. Frokosten er som oftest kreeret af Skagen Fiskerestaurant, men byens øvrige dygtige køkkener er naturligvis også i spil. Menuen sammensætter vi ud fra jeres ønsker, og vi tager selvsagt hensyn til særlige behov.

I samarbejde med skønne Skagen Harbour Hotel - det tidligere Hotel Skibssmedien -  tilbyder vi overnatning til op til 90 pers. i dejlige omgivelser tæt på by, havn og strand - en overnatning, der med fordel kan suppleres med en middag på en af Skagens bedste restauranter. Vi indhenter gerne et særligt tilbud til jer hos en af vores mange samarbejdspartnere, så jeres ophold bliver fuldendt.

VI GLÆDER OS

- til at indfri jeres forventninger.

Giv os et ring på T: 9845 8500, eller send en mail  info@slet-dette.kappelborgskagen.dk så vi sammen kan sætte et godt, spændende og anderledes møde op til jer!

Vi ses!

Med venlig hilsen
Kappelborg & Skagen Harbour Hotel