NYTÅRSKONCERT 2014 - MED LIS SØRENSEN OG MADS TOGHØJ

18/01 2014

OBS! - Koncerten er pt. udsolgt.

Vi kender dem - de festlige Nytårskoncerter, som hvert år fylder koncertsalene rundt om i byer som Wien, København, Århus - og i år fik Skagen i anledning af Købstadsjubilæet sin helt egen Nytårskoncert på Kappelborg. Koncerten blev en succes for alle de, der deltog, det være sig bag, på og foran scenen. - En tradition blev tænkt, siden skabt, og i januar er det tid til den 2. Nytårskoncert på Kappelborg.

Nytårskoncerten adskiller sig fra de store kendte koncerter ved at være en meget intens og tæt-på oplevelse for de godt 150 tilskuere, der i de intime omgivelser får det store orkester, koret, solisterne og den gode lyd helt tæt på.
I 2014 gentages succesen med Mads Toghøj, som senest fyldte Kappelborg til dobbeltkoncerten med Tamra Rosanes; Det Jydske Underholdningsorkester m. Nordjyske strygere - det 20 mands store orkester med strygere, træblæsere, messing og en forrygende rytmegruppe under ledelse af dirigent Vagn Egon Jørgensen; Klitkoret under musikalsk ledelse af Tove Therp; Jens-Chr. Wandt, der som koncertens konferencier vil sørge for, at vi alle på underholdende vis får en fantastisk musikalsk oplevelse, og som koncertens nye store solist albumaktuelle Lis Sørensen, der med sin store, lyse stemme i år fejrer sit 30 års jubilæum som solokunstner.

Koncertprogram
Det varierede koncertprogram byder foruden de obligatoriske fællessange "Erindring" af Holger Drachmann, og "Skagen - det bedste sted på jord" af musikskoleleder Tove Therp, naturligvis på de 2 traditionelle titler for Nytårskoncert "Champagnegaloppen", og Frantz Lehárs "Radetzky March", samt et væld af andre fantastiske melodier. 

Nyd en lille appetizer på en stor aften her;


Aftenkoncert med Nytårstaffel
Igen bliver der mulighed for at runde Nytårskoncerten af med et festfyrværkeri af et Nytårstaffel, hvor vi smager og dufter til de gastronomiske trends for 2014, hvor Social Dining, Lokale produkter og East-Meets-West kommer i fokus - altsammen leveret af Restaurant De 2 Have.
Nytårstaffelet er en enstående mulighed for at ønske venner, bekendte og forretningsforbindelser et Godt Nytår i uformelle omgivelser.
Deltagelse i Nytårstaffelet er inkluderet i billetten til aftenkoncerten, og kan ikke tilkøbes seperat.

Koncerter, lørdag den 18. januar 2014
Kl. 11.00 Generalprøve for byens pensionister (særarrangement)
               Kr. 120.-  UDSOLGT
Kl. 16.00 Nytårskoncert 2014
              
Kr. 295.- UDSOLGT
Kl. 19.30 Nytårskoncert 2014 inkl. Nytårstaffel
               Kr. 550.- UDSOLGT              

Billet
Billetter kan købes på www.skagenbilletten.dk, Skagen Turistbureau samt Skagen Bibliotek (Bemærk; intet personale på onsdage).
Telefonsalg: 70 20 20 96.

Koncertsponsorer
Kulturpartner SparNord Fonden, Kultursponsor Nordjyske Bank, Skagen Købstadsjubilæum, Hotel Sønderstrand, Hotel Skibssmedien Skagen, Dansk Kapelmesterforening, Sparekassen Vendsyssel, Skagen Glaspusteri m.fl.

Mediepartner
Nordjyske Medier

Arrangør: Kulturhus Kappelborg

Arrangementer

SKAGEN INT. OPERA MASTERCLASS - AUGUST 2019

23/01 2019

Workshops and masterclass for talented operasingers ... Læs mere

Arrangementer

KRAPLAK44

08/02 2019

Maleriudstilling Læs mere

Bibliotek

LAV DIN EGEN TRYLLESTAV

18/02 2019

Expelliarmus! Avada Kedavra! Bibbe-di, bobbe-di, boo!  Læs mere

Bibliotek

BOGSALG

18/02 2019

Masser af læsestof til hele familien Læs mere

Bibliotek

LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DER..

19/02 2019

Hvem er skønnest i landet her? Læs mere