DER PUTTES HVAD, I VORES MAD?

24/10 2017

HENT DIN GRATIS BILLET HER

4 tirsdage i efteråret livestreamer vi foredrag direkte fra Aarhus Universitet. Foredragsrækken er Offentlige Foredrag i Naturvidenskab, og dette hedder DER PUTTES HVAD, I VORES MAD?

Det ligger os nært at holde øje med de tilsætningsstoffer, som ikke er naturlige for kroppen, men hvad mange ikke ved er, at der tilsættes mineraler og vitaminer til en del gængse fødevarer - mineraler og vitaminer som allerede findes i tilstrækkelige mængder i en afbalanceret kost. Det er udbredt opfattelse, at man "ikke kan få for mange mineraler og vitaminer", og at det derfor er harmløst at tilsætte disse til fødevarerne. I foredraget dykker vi ned i to eksempler, hvor forskningsresultatet vækker bekymring mht. forarbejdede fødevarer: tilsætningen af fosfor og berigelsen med B-vitaminet folat.

Fosfor er billigt at producere og meget anvendt som tilsætningsstof i forarbejdet føde- og drikkevarer. Det gør dem "appetitlige" ved fx at påvirke struktur, saftighed, smag og farver. Fosfor som tilsætningsstof er let tilgængeligt for kroppen, og nyere forskning tyder på, at mennesker i lande med vestlig livsstil risikerer at indtage fosfor i mængder, som rent faktisk forstyrrer kroppens fosfat-balance, og derved har en skadelig effekt.

Du vil også høre om de problemer, det kan give at berige fødevarer med B-vitaminet folat. Det er kendt, at mangel på folat under graviditet kan medføre rygmarvsbrok hos fostre, og dette kan afhjælpes ved, at kvinder spiser vitaminpiller med folat (folinsyre) før graviditeten. Denne risiko for rygmarvsbrok har medført, at man i mange lande, fx USA, har indført krav om, at visse fødevarer skal beriges med folinsyre - en lov som interesseorganisationer også forsøger at indføre i Europa. Der er dog bekymringer for, at et forhøjet indtag af folinsyre kan bidrage til øget vækst af små kræftknuder. 

Hør om de nyeste forskningsresultater - herunder hvordan forskere bruger musemodeller i et forsøg på at klarlægge effekterne af fosfat-ubalance og folinsyreberiget kost.

DATO
Tirsdag d. 24. oktober kl. 19 i BIOGRAFSALEN

ENTRÉ
Gratis

BILLETSALG
Benyt billetknap øverst på denne side. 
Alternativt kan billettelefonen T: 7020 2096 kontaktes eller personlig henvendelse kan ske på Skagen Turistbureau. Skagens Bibliotek kan være behjælpelig med online-bestilling ved personlig henvendelse.

ARRANGØR
Kulturhus Kappelborg i samarb. med Skagen Bio og Skagen Folkeuniversitet

 

 

Arrangementer

KUMI MACHIDA - Japanske Streger

12/08 2017

Udstilling særligt kurateret til Kappelborg... Læs mere

Biograf

ALDRIG MERE I MORGEN : FILM

27/09 2017

Clausen-film Læs mere

Bibliotek

YOGA FOR DAGPLEJERNE

28/09 2017

med instruktør Mette Timm... Læs mere

Arrangementer

DET DER ER TILBAGE

28/09 2017

Teaterforestilling om det der er tilbage, når man mister. Læs mere

Arrangementer

TROUBLE CATS

30/09 2017

Lækker blues, roots og rock.....BLUES NIGHTS - husk mulighed for Blues Dinner fø Læs mere